Afskedsgudstjeneste

Søndag den 10. januar er der en særlig gudstjeneste i Harritslev Kirke

Vores kirkesanger har valgt at lade sig ”pensionere” som kirkesanger i Harritslev - og Vejby Kirke. Jens har de sidste mange år været vores trofaste kirkesanger ved gudstjenester og andre kirkelige handlinger. Han har også været en flittig og aktiv deltager ved andre arrangementer i præstegården, og hvor de nu har været afviklet. Vi vil gerne sige ham tak for hans arbejde i kirkerne, som altid har været udført på en god, korrekt og pligtopfyldende måde.

Vi skal også tage vores nye messehagel og tilhørende messeskjorte i brug. Kirken har i flere år været uden messehagel, da den gamle var meget slidt og uden held forsøgt repareret. Den har ikke har været i en stand, hvor den kunne anvendes. Derfor besluttede menighedsrådet at købe en ny.

Efter gudstjenesten er der frokost i præstegården for alle, der har lyst at deltage.